Ordet kryptovaluta er svært at komme udenom i 2022. Og det er ikke unormalt, hvis du sidder og tænker: “Hvad er dog det for noget?”. Derfor kan du her få et lille indblik i, hvad begrebet kryptovaluta drejer sig om. Så du også kan være med i snakken blandt venner og familie.
Hvad er kryptovaluta?
Kort sagt er kryptovaluta en valuta, der kun eksistere elektronisk. Idéen bag en elektronisk valuta er, at skabe en valuta der ikke er kontrolleret af hverken staten eller nationalbankerne. Det er dermed et alternativ til den valuta vi kender i dag (f.eks. kronen, euroen, dollaren osv.)
Du har formentligt hørt om Bitcoin, der er den første og nuværende største valuta indenfor kryptovaluta. Bitcoin blev for alvor kendt under finanskrisen, da den ikke blev ramt af en ligeså hård nedgang som de traditionelle valutaer. Dette skyldes at den -som nævnt tideligere- ikke er kontrolleret af hverken staten eller nationalbankerne.
Hvad bruges det til?
En af de store fordele ved kryptovaluta frem for den traditionelle valuta er, at i og med de ikke er kontrolleret på samme måde, er der ingen begrænsinger for antallet af transaktioner der kan fortages. Det er derfor en attraktiv måde at lave udenlandsoverførelser på, da man heller ikke bliver ramt af store gebyrer ved overførsler over landegrænser. Det er en valuta, der er kommet for at blive. Flere at de store aktøre på handelsfronten som Goldman Sachs og større investeringsfirmaer holder nøje øje med udviklingen og forholder sig til den.
Det er ikke kun store virksomheder og i et forretningsøjemed kryptovaluta kan bruges. Man kan nemlig også i sin dagligdag betale med kryptovaluta flere og flere steder i og med, at det bliver mere udbredt. Et eksempel herpå er bl.a., at den store e-handelsplatform PayPal har åbnet op for betaling via. kryptovaluta. Listen af virksomheder der tager i mod den elektroniske valuta er lang, og den bliver kun længere med tiden.
Er man intereseret i at læse om teknologien der ligger bag, kan der læses om Blockchain i vores indlæg: Hvad Er Blockchain? – Det Grundlæggende.